|
18-08-2012
Landskamp 50m: Trio fra Ribe nyder weekenden
- Vi træner, hygger og provokerer hinanden i det daglige, og det gør, at vi skyder bedre. Vi er også gode til at trække hinanden op, siger Line på 22 år og tilføjer, at de tre udgør halvdelen af seniorholdet. Selv om de tre inden længe skal arbejde og læse forskellige steder i landet - Esben i Odense, Line i Esbjerg og Morten i Vejle - er de ikke i tvivl om, at de selvfølgelig stiller op for Ribe Skyttekreds, uanset hvor de træner i det daglige. - Jeg skal træne i Særslev, og det bliver selvfølgelig fedt. Men de har ligesom nok gode skytter at plukke af, siger 24-årige Esben. De er enige om, at landskampen er mere end skydning. Derfor savner de den udflugt, som tidligere var en del af samværet med svenskerne. Hvis det stod til de tre skytter, skulle svenskerne komme torsdag og tage hjem søndag, så der var tid til det hele. Fredag blev der dog tid til et spil crocket, og her måtte danskerne lide den tort at se sig slået af svenskerne. Så der er en del at hævne i løbet af weekenden. Skrevet af Helle Veel 18-08-2012
|
||||||||||||||
Vingsted Skovvej 1 / 7100 Vejle
Tlf. 7940 4040
www.dgi.dk
Redaktion: Helle Veel