Ungskyttekursus 2013

Et springbræt til en verden af muligheder

Ungskyttekurset er for dig mellem 16-21 år. Kurset er sprængfyldt med undervisning om alt, hvad der har betydning for din skydning, leveret af landets bedste skytter og trænere. De står klar til at give dig ny viden om skydning og finesserne i sporten på en måde, som du aldrig har oplevet det før. Trænerne er klar fra morgen til aften til at træne og hjælpe lige nøjagtig dig, med det du går og tumler med.

Det er lige meget, om du skyder pistol eller riffel, kort eller lang, bane eller terræn. Der er noget for enhver smag.

Kursets indhold

I løbet af kurset vil du blive instrueret i skydestillinger, træningsplanlægning, anderledes træning, kost og mentaltræning. For dig der er riffelskytte, skal du vælge retning, om du ønsker at skyde langdistance eller kortdistance.

På kurset vil vi gerne proppe dig med al den viden, vi kan komme af sted med, men planen er, at det bestemt ikke må være tørt og kedeligt. Dagene vil derfor afveksle meget, og vi skal prøve de nye tips og tricks af med det samme, ligesom du bliver undervist på dit niveau.

Skydning fra morgen til aften- sjov fra aften til nat

Vi får rigtig meget tid på skydebanen på dette kursus; Vi er der faktisk fra morgen til aften. Det er nogle lange dage, men det fede ved skydning er, at jo mere man arbejder med det, jo sjovere bliver det. Når mørket falder på er det, det sociale der er i centrum. Her går vi all in på gak og gøgl.

Når du rejser hjem, er rygsækken fuld af:

Gode minder og oplevelser, der kan hjælpe dig i den daglige træning og ikke mindst gøre dig en til en bedre skytte
Et netværk af venner, fra hele landet, som du kan møde til stævner og træning fremover – og som er med til at gøre det sjovere at skyde.
Redskaber, der gør dig i stand til at hjælpe andre hjemme i foreningen.

Fakta om Ungskyttekursus 2013

Hvornår: 28. marts- 1. april 2013
Hvor: Ulfborg Skyttecenter
Hvad er prisen: 1900 inkl. alt
(materiale, patroner, fuld forplejning, overnatning og alle de fede oplevelser)
Hvor tilmelder man sig: Tilmeldingen åbner 3. december og lukker 10. februar.

Man kan tilmelde sig på www.skydetid.dk
eller på mail til René Kristiansen rene.kristiansen@dgi.dk
Hvis man tilmelder på mail skal der oplyses:
Navn
Skyttenummer
Forening
Riffel eller pistol

Pladser på kurset

Der er plads til 32 kursister på Ungskyttekurset fordelt på følgende måde:
10 langdistance riffelskytter
16 kortdistance
6 pistolskytter

Skulle alle pladser blive fyldt, bliver der oprettet ventelister. 

Du kan hente indbydelsen her.

DGI

Vingsted Skovvej 1 /  7100 Vejle
Tlf. 7940 4040 
www.dgi.dk

Redaktion: Helle Veel

Store Skydedag

1. juni 2013

Aktivitetsmøder

Diverse bilag

Skydebaneforeningen

Diverse bilag