Til forsiden

Glimt fra Festaftens første del på Vingsted Stadion.

3 link til billeder fra Jubilæumsstævnet:

Et lille udvalg af Jakob Grønbæks og Erling Madsens billeder finder duhér

Og Peter Bentsen, DDS Nordjylland,viser sine billeder hér.

Medaljetagerne kan du møde hér

 

Mads og Gitte Hedegaard Pedersen - mens de forsøgte at huske, hvordan stængerne hører sammen ...

Regnvejr ingen hindring!

Stævnedeltagerne strømmer til Vingsted lørdag

- Vi håber vi kan huske det - det er 5 år siden, vi sidst slog teltet op! lyder det med et smil fra Mads Pedersen, mens en våd regn fylder teltdugen på det endnu ikke opslåede telt.

Sammen med hustruen Gitte Hedegaard Pedersen fra DDS Midt er han én af de mange stævnedeltagere, som i løbet af lørdag 2. juli fandt vej til campingområderne i Vingsted. Med en kæmpe norsk paraply inspiserede DDS formand Christian Kjær campingområderne sammen med sin hustro Elsebeth - og han kunne love campisterne, at regnen snart villle stoppe. Og da han jo er på valg hvert år, må det være sandt, hvad han lover ...

Et par store håndfulde af de 88 deltagere i ungdomslejren Camp Kult er også nået frem lørdag eftermiddag, mens et par gutter er i færd med at gøre velkomstbanneret klar til det store rygind søndag.

 

Camp Kult - velkomstbanneret gøres klar. Søndag kommer flertallet af de 88 deltagere i ungdomslejren.

 

Livsglæden bobler i Vingsted

Søndag 3. juli klokken 19.30 åbnes Jubilæumsstævnet officielt

 

- Gøglere inddrager publikum i underholdningen og så får vi besøg af Verdensholdet fra DGI, som giver et underholdende gymnastikshow i verdensklasse. I det hele taget bliver det en uge, hvor livsglæden bobler, siger stævneleder Leif N. Bay.

DDS Jubilæumsstævne åbnes officielt søndag 3. juli klokken 19.30, hvor gøglere, musik, taler, faneindmarch og skud markerer starten på stævnet.

 

Læs hele pressemeddelelsen hér.

 

Verdensholdet fra DGI giver en ekstra opvisning i anledning af DDS 150 års jubilæum. Holdet gav ellers den sidste opvisning 26. juni efter 9 måneder og 100.000 km jorden rundt. Billedet er fra Australien.

 

Skiskydning i løbesko!

Puls og koncentration, intentitet og spænding - kom til Vingsted fredag 8. juli og prøv biatlon gratis, hvor løb og skydning kombineres

Du har garanteret set det på tv: skiskytterne, der dyster på langrend og skydning. Puls og koncentration, intentitet og spænding - og fredag 8. juli får du chancen for gratis at prøve biatlon, hvor løb og skydning kombineres.

Læg vejen forbi Vingsted Skydebaner ...

Læs pressemeddelelsen hér

Geværskytter i kø for at blive pistolhjælpere

 

Stor begejstring i Pistoludvalget som nu har hjælpere nok - landsdelskonkurrencen udgår og kappeklædt tilladt

 
Efterlysningen af hjælpere til pistolterræn her på hjemmesiden virkede - og med et overraskende resultat:
- Vi har hjælpere nok - og de fleste af dem, der meldte sig, er overraskende nok geværskytter. Så al den snak om skel mellem gevær- og pistolskytter er manet til jorden! siger Michael Brandt fra DDS’ Pistoludvalg.
Han var bekymret over at succestilstrømningen af skytter til pistolterrænskydningen på alle 4 discipliner søndag-mandag 3.-4. juli ikke kunne følges op med tilsvarende succes på hjælpersiden, hvor flere sprang fra.
Der skal bruges 11 hjælpere hver dag, og flere har meldt sig begge dage, så begejstringen i DDS Pistoludvalg er stor. Og Michael Brandt lover, at der er plads til endnu flere skytter - eksempelvis er det muligt at møde op under Jubilæumsstævnet og tilmelde sig som endagsdeltager:
- Der er 8 minutter mellem hvert hold, men det skal ikke holde folk tilbage: For hvis der dukker flere op, så putter vi hold ind i mellem så der kan blive 2 ekstra hold hver time, lover Michael Brandt.
Og mens vi taler om pistolterræn, så er der en vigtig ændring: Landsdelskonkurrencen, som har været omtalt her på hjemmesiden og i Stævneprogrammet, er udgået. Desuden har vi den praktiske information, at pistolterrænbanen er godkendt til akppeklædt ammunition.
Erling Madsen 23. juni 2011
 
Michael Brandt til sekundskydning – han efterlyser hjælpere til Jubilæumsstævnets pistolterrænskydninger søndag-mandag.

Ekstra tilbud: stil op i 5 terrændyster!

 

Torsdag 30. juni er sidste frist for tilmelding

 
Nu får du en håndfuld ekstra konkurrencer med i købet under Jubilæumsstævnet:
- Vi har besluttet at lave en konkurrence for foreningshold på pistol- og geværterræn. Der er 5 skytter på hvert hold, og alle klasser kan indgå, oplyser Jakob Nielsen fra DDS’ Aktivitetsafdeling.
Der kan stilles hold i 5 discipliner:
Pistolterræn cal. .22
Pistolterræn GPA
Pistolterræn cal. .32
Pistolterræn GR
Geværterræn cal. .22.
Du kan stille op, hvis du er tilmeldt Jubilæumsstævnet, og det koster ikke ekstra. Sidste frist for tilmelding er torsdag 30. juni klokken 12 på dm@skytten.dk
 
Brug tilmeldingsskemaet hér.
 
Erling Madsen 8.juni 2011

LS-programmet et hit hos liggende skytter!

 

Et ekstra skydehold oprettet på 50 meter

 
Liggende skytter er vilde med at skyde landsstævneprogrammet på 50 meter under Jubilæumsstævnet!
- Vi har måtte oprette et ekstra skydehold for liggende skytter lørdag 9. juli klokken 10.35, da 14 skytter stod uden skydetid, fortæller Jakob Nielsen fra DDS’ Aktivitetsafdeling.
De 192 pladser til liggende skytter var nemlig udsolgt, og der er nu oprettet 25 ekstra skydetider – så du kan stadig nå at komme til at skyde programmet: Er du tilmeldt Jubilæumsstævnet, kan du nemlig til og med søndag 26. juni tilmelde dig eller ændre skydninger.
De 25 baner er nappet fra de 50 baner, der var sat af til at stillingsskytter kunne skyde landsstævneprogrammet – hér har interessen ikke være lige så stor som hos de liggende skytter.
 
- Vi har måtte oprette et ekstra skydehold for liggende skytter lørdag 9. juli klokken 10.35, da 14 skytter stod uden skydetid, fortæller Jakob Nielsen fra DDS’ Aktivitetsafdeling.

Pistol: så godt som udsolgt!

 

Du kan frem til 26. juni nå at få en af de ledige skydetider

 
- Der er udsolgt på standard og fin – og kun få ledige skydetider på grov og pistolterræn! lyder meldingen fra Henrik S. Møller fra DDS’ Pistoludvalg inden Jubilæumsstævnet.
Han føjer til, at udvalget venter, at de sidste pladser også ryger, idet skytter, som er tilmeldt stævnet, til og med søndag 26. juni kan tilmelde sig ekstra discipliner og ændre skydetider.
Henrik S. Møller regner med, at der er 2 forklaringer på succesen:
- Der er mange pistolskytter, som gerne vil deltage i stævnet – og vi har set tidligere, at en del riffelskytter gerne vil prøve at skyde pistol.
Det skal bemærkes, at på 25 meter banen er det kun de 3 af 4 afsnit, som brugers til konkurrencerne, idet det 4. afsnit er reserveret til testskydningen af et nyt program – et program som på ingen måde er vedtaget, men blot præsenteres for skytterne, som kan kommentere det efter at have prøvet det.
Traditionelt plejer der at være stor tilstrømning til pistolterræn, så det er glædeligt, at baneskydningen også er efterspurgt; en tendens, vi også har kunnet se det sidste par år til DM.
Således ser tilmeldingerne ud:
Bane
Standardpistol: 126
Finpistol:         119
GP32:               42
GPA:                 29
GR:                   31
 
Terræn
Cal. .22:          166
GP32:                67
GPA:                  68
GR:                    79
 
Erling Madsen 26. maj 2011
 
- Der er mange pistolskytter, som gerne vil deltage i stævnet – og vi har set tidligere, at en del riffelskytter gerne vil prøve at skyde pistol, siger Henrik S. Møller, yderst th.
 

 
Bjarne Veile vandt Margrethekæden i 2010 – for 4. gang. Nu kan du teste dig selv mod Danmarks bedste skytter i finalen under Jubilæumsstævnet.
 

Margrethekæden: udfordring for alle

Alle, som har skudt de 2 første skydninger, inviteres til finalen

 
Alle tiders mulighed: Test dig selv i en skydning mod Danmarks bedste skytter – og få oplevelsen af at være med i en finale!
Sidste års 100 års jubilæum for Margrethekæden har inspireret DDS’ Langdistanceudvalg til at også slutte skydningen om kæden med en finale i år – og vel at mærke en finale, der er åben for alle.
Skyttebogens regler følges, så der skydes en A- og en B-skydning på henholdsvis 300 og 200 meter samt en C-skydning på 300 meter.
Normalt skydes over flere dage, hvilket betyder, at en skytte, som skød C-skydningen tirsdag, godt kan vise sig lørdag at være vinder af den eftertragtede kæde.
I år under Jubilæumsstævnet bliver der en finale, så kædevinderen findes og hyldes lørdag eftermiddag 9. juli:
- Skydningen er for stillingsskytter, men alle skytter uanset klasse kan deltage, blot de skyder stillinger hér. Og alle, som har gennemført skydning A og B kan deltage i finalen – så vi håber på flere skydehold, fortæller Dorte Palm fra Langdistanceudvalget.
Skytterne indrangeres efter resultaterne i A og B, og er der flere deltagere end de 40 baner, så starter skydeholdet med de lavest rangerede.
 
Inspiration fra jubilæet i 2010
Inspirationen til at slutte med en finale kom fra 2010-udgaven, der samtidig var 100 året for kædens udsættelse: Her mødtes de 20 bedste fra Danmark, Norge og Sverige i en finale i Vingsted.
Og det blev en meget spændende finale, hvor der blev rykket godt rundt på placeringerne idet ingen af de 3 skytter, som førte landekonkurrencerne efter de 3 indledende skydninger, vandt!
For danskernes vedkommende var det 5. og sidste stående skud, som afgjorde hvem der fik kæden om halsen:
Jan Østergaard Jensen, Særslev, førte inden finalen med 4 point foran Bjarne Veile, Hem. De fulgtes pænt ad, men da Bjarne Veile på det næstsidste af de 5 stående skud skød en 6’er af 10 mulige, lignende han en taber, da Jan Ø. Jensen skød en 8’er.
Men ak: Bjarne Veile koncentrerede sig om et godt sidste skud i håb om en omskydning – og det lykkedes at skyde de 10 maksimumpoint. Jan Ø. Jensen derimod skød kun 7, og dermed vandt Bjarne Veile kæden med ét point – for 4. gang i øvrigt.
- Jeg kom til at trykke af lidt for hurtigt inden riflen stod helt stille, lød forklaringen ærgerligt fra Jan Ø. Jensen, der har vundet kæden 8 gange!
Erling Madsen 

150 år i toner, tøj, ord og billeder

 

10. februar blev en lang og festlig dag i DGI-Byen

 
Dannebrog faldt ikke ned fra himlen – men hang flot ned fra loftet i DGI-Byen torsdag 10. februar, da DDS’ 150 år blev markeret. Salens søjler var dekorativt lavet om til plakatsøjler, der viste plakater fra tidligere Landsskytte- og Landsstævner – og sørme om ikke også det kommende Landsstævne i Esbjerg 2013 var kommet med.
 
En festlig markering, som blev garneret med et par håndfulde taler, demonstration af den nyeste disciplin faldmål, modeopvisning af skytter i tøj og med våben, der tegner 150 års historie og bind 3 af DDS’ 150-årige historie blev præsenteret – ligesom plancher viste glimt af organisationens historie.
 
Pianisten gav eksempler på 150 års sangskat i Danmark, Skyttesangbogen kom i brug og om aftenen blev DDS’ tidligere formand Carsten Iversen udnævnt til æresmedlem – og dermed fordoblede han medlemstallet af den eksklusive forening, der i forvejen talte hans forgænger Hans Aage Kofoed. Og sidste indslag om aftenen var violinisten Kim Sjøgren, som også havde læst på historien og fik flettet stifteren kaptajn H.P.V. Mønster ind i ord og toner.
 
Erling Madsen 14. februar 2011
 
Øverst: DGIs formand Søren Møller modtages af DDS modeopvisning af tøj og våben gennem 150 år. DDS formand Christian Kjær Pedersen modtager uret, en gave fra de 15 landsdelsforeninger, af forretningsfører Berit Poulsen, DDS Østjylland. Stenløse Skytteforening demonstrerede faldmål - den nyeste disciplin. Og Dannebrog hang flot ned fra loftet. (Foto: Steen Wrem)
 

Trompeter Dennis Andersen spiller ”Det var på Isted Hede” efter at DDS formand Christian Kjær Pedersen, th. har talt. (Foto: Steen Wrem)

 

Trompet, faner og krans markerede de 150 år

Stifteren af De Danske Skytteforeninger æret på jubilæumsdagen

- Vi er mange efterkommere, som er kaptajn Mønster en stor tak skyldig for den idé!

Med disse ord ærede DDS formand Christian Kjær Pedersen stifteren af DDS, H.P.V. Mønster ved en ceremoni ved stifterens grav på Garnisons Kirkegård i København på stiftelsesdagen 10. februar.Skytterne Line Petermann og René Kristiansen lagde kransen, Jeanie Majbred og Knud Bagge fra DDS Storkøbenhavn holdt fanerne og trompeter Dennis Andersen fra Prinsens Musikkorps spillede ”Det var på Isted Hede”.Slaget på Isted Hede fandt sted under treårskrigen i 1850 var det største i Danmarkshistorien med 40.000 danske soldater mod 34.000 fra Slesvig-Holsten. Et slag, som danskerne vandt da tyskerne trak sig tilbage efter mange døde og sårede på begge sider.Krigen mod Tyskland var medvirkende årsag til at DDS blev stiftet og det var også krigen mod Tyskland i form af nederlaget i 1864, som bogstaveligt talt tog livet af kaptajn Mønster: Han deltog i krigen, men nederlaget tog så hårdt på ham, at han ikke viste sig mere i Centralkomiteen  – bestyrelsen for DDS – og han døde i 1866, 44 år gammel.Næppe havde han forestillet sig at DDS ville eksistere i 150 år, og som Christian Kjær Pedersen sagde i sin tale ved graven: det var også starten på ForeningsDanmark.

Erling Madsen

 

DDS’ 150 år bindes sammen i København 10. februar 

150 års historie bindes sammen torsdag 10. Februar i København, når DDS fejrer sine første 150 år:
 
Manden bag konceptet, som det ville hedde i dag, kaptajn H.P.V. Mønster æres med en kransenedlæggelse til trompetfanfare på Garnisons Kirkegård om formiddagen, og klokken 14 til 17 er der et arrangement i DGI-byen:
 
- Det er den officielle markering af 150 års jubilæet – og den store markering for vore medlemmer bliver Jubilæumsstævnet for hele familien i Vingsted 2.-10. juli, siger generalsekretær Steen F. Andersen.
 
Med starten 10. februar 1861 er DDS Danmarks ældste idrætsorganisation og tillige starten på ForeningsDanmark.
 
Der bliver forskellige indslag under arrangementet, og blandt talerne vil være formanden for Folketingets kulturudvalg, Karin Nødgaard. Og det officielle KulturDanmark har før talt om DDS: På DGI’s stiftende generalforsamling 31. oktober 1992 takkede kulturminister Grethe Rostbøll specielt DDS og noterede, at organisationen havde fået sit navn tilbage og stadig var en del af det store fællesskab:
 
- Der er grund til at nævne, at De Danske Skytteforeninger har betydet meget for det danske samfund i mange år, sagde hun og fremhævede skyttebevægelsens betydning for højskolerne og de danske frihedsbegreber.
 
Det er således også symbolsk, at jubilæet markeres i DGI-Byen få meter fra Halmtorvet – eller Enighedsværn, som det hed, da DDS 24. Oktober 1862 inviterede til det første Landsskyttestævne, som havde deltagelse af 103 skytter, som dystede i seks timer, hvorefter de spiste middag i længere tid!
 
Festtaler var indenrigsminister Orla Lehmann, som sluttede sin tale sådan:
 
- Begyndelsen er god, men det er endnu kun en begyndelse. Lad mig udtale håbet om, at skytteforeningerne går en stor udvikling i møde!
 
Havde han været tilstedet 10. februar 2011, ville han have kunnet opleve noget af det nyeste, og et godt eksempel på at DDS følger med udviklingen:
 
- De, der lægger vejen forbi arrangementet, vil også kunne opleve skydning til faldmål. Én af de nyeste discipliner i DDS – og en disciplin, som både kræver koncentration og sikker våbenbetjening og som samtidig byder på action og er sjov at se på som tilskuer, siger Steen F. Andersen.
Erling Madsen 10. februar 2011
 

Flittig juniorskytte fra Karup var først

 

15-årige Casper Norup Bertelsen fra Karup Skytteforening i DDS Midt kan takke sin fars indtastning og sin mors Dankort for at han var den første tilmeldte til Jubilæumsstævne 2011!
 
Og da vinpræmien ikke duer til en knægt, så har DDS besluttet, at de 2 flasker rødvin i stedet går til hans mor, mens han selv får et gavekort på 200 kroner til Skyttebutikken i Vingsted.
 
Samtidig understreger familien Norup Bertelsens tilmelding at stævnet er for hele familien og at man ikke behøver skyde for at få gode oplevelser, idet alle familiens 5 medlemmer deltager, selv om det kun er Casper og han lillesøster Helle, der skyder:
 
- Hele familien har taget ferie den uge for at bakke børnene op – og for at få en oplevelse samtidig, fortæller faderen Morten Bertelsen.
 
Den mindste Rikke på 6 år har prøvet at skyde én gang, men ifølge faren er hun endnu så lille at det kniber med at nå op til bordet. Juniorskytten Casper Norup Bertelsen har skudt 3-4 år og vandt DM på 200 meter i september og blev nummer 2 til DM på luft sidste forår – og til Jubilæumsstævnet skal han for første gang også prøve biatlon samt skyde 50, 200 og 300 meter.
 
- Casper skyder alt hvad han kan komme i nærheden af! lyder det fra faderen, som med stor fornøjelse kører børnene rundt til skydning.
 
Og så må vi sige, at skytterne fra DDS Midt var længe oppe natten til lørdag, for da tilmeldingen åbnede lørdag 15. januar klokken 00.01 var 83 % af nattens tilmeldinger fra DDS Midt. I tal måske ikke så mange, nemlig 15 ud af 18, men alligevel …
Erling Madsen 17. januar 2011

 

 
Klik på plakaten og download pdf-version til udskrivning: hæng den op i skytteforeningen!

 

 

Gå over vejen og skyd pistolterræn

Terrænskydning i alle 4 pistoldiscipliner foregår i Vingsted

Myndighedernes godkendelse er netop kommet i hus, og det betyder, at der bliver så kort til pistolterrænskydningerne, at du næppe kan finde på undskyldninger for ikke at prøve!

- Vi har fået tilladelse til at lave terrænskydningen på den anden side af vejen, hvor DDS ejer jorden. Det er en tilladelse til et enkeltarrangement, så derfor vil vi eksempelvis bruge bigballer som kuglefang, fortæller ingeniør Jørgen Nielsen, DDS. 

Det er samme løsning, som med succes har været anvendt ved flere landsskyttestævner. Som vi fortalte i Jubilæumsavisen bliver det cal. 22 og de 3 grovdiscipliner, og der vil blive placeret indskydning, 7 stationer og festskydning. Pistolterrænskydningerne vil forgå søndag-mandag 3.-4 juli.

 

  

 

Ny biatlonbane indvies til Jubilæumsstævnet

3 dage for fuld damp!

 

Sådan lyder udmeldingen fra den arbejdsgruppe, der planlægger Sommerbiatlon til Jubilæumsstævnet, der også bliver stedet, hvor den nye, permanente biatlonbane officielt indvies.
- Vi laver en ordinær biatlonkonkurrence for biatleter, men aktiviteterne skal også være attraktive og interessante for andre; eksempelvis som familieaktivitet, siger Peter Thøysen Rasmussen fra Biatlongruppen.
Banen - som placeres på arealet mellem 50 og 200 meter banerne med 10 baner – åbnes onsdag 6. juli under overskriften ”Biatlon for alle” med en løbedistance, hvor alle kan være med – børn fra 8 år eksempelvis. Torsdag følger ”Biatlon Stafetten”, som bliver en stafetkonkurrence mellem landsdelene. Fredag er det ”Jubilæumsstævne Sommerbiatlon”, hvor du kan se de mere garvede biatleter i dyst.
- Med de 3 forskellige udgaver af biatlon vil vi også vise foreningerne, at biatlon kan arrangeres og tilpasses til mange målgrupper. På den måde håber vi at få endnu flere skytteforeninger til at tage den nye disciplin ind samt give flere foreninger lyst til at arrangere biatlonstævner, siger Peter Thøysen Rasmussen.
Du tilmelder dig biatlon i forbindelse med den almindelige tilmelding, som åbner 15. januar – og for at give alle mulighed for at prøver disciplinen, der kombinerer løb og skydning, er det ikke nødvendigt med et skyttenummer for at deltage.
Du kan læse mere om aldersinddeling, distancer og regler under Programmer.

 

Kontaktpersoner


Erling Madsen

PR og kommunikation

Mobil: 40 59 57 00

Mail: em@skytten.dk

 


Mette L. Christiansen
Generelt

Telefon 76 65 67 03

Mail: mlc@skytten.dk

 

De Danske Skytteforeninger

DGI

Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten
Tlf. 7940 4040 
www.dgi.dk

Redaktion: Helle Veel