Vask hænder når du har været på skydebanen

Fokus på bly intensiveres: Folder og plakat med gode råd til skytter og foreninger

 

Når du lader dit våben, kan berøringen af patronerne give dig blystøv på fingrene. Og tager du bagefter en smøg eller drikker en kop kaffe, risikerer du at få bly ind i kroppen.

Der er derfor god grund til at vaske hænderne, efter du har været på skydebanen.

Det er ét af de gode råd, som du kan finde i en folder, som Skydebaneforeningen Danmark (tidligere De Danske Skytteforeninger) sendte ud til alle skytteforeninger i 2010.

Den fortæller om bly og skydebaner, og der sættes også fokus på vigtigheden af at ventilationsanlægget fungerer korrekt og at rengøringen sættes i system.

Folderen suppleres med en plakat til at hænge op i skytteforeningen.

   - Vi mener ikke, at der er et kæmpeproblem - og ved omtanke og bevidst adfærd vil foreningen og medlemmerne nemt kunne minimere risikoen, fortæller den skydebanekyndige Leif N. Bay.

Folder og plakat tager fat på tre områder: Personlig hygiejne, Ventilation og Rengøring.

Derfor er bly farligt
Udover bly fra berøring af patroner, så kommer der blygasser ud ad piben, når skuddet affyres. Derfor er et effektivt ventilationsanlæg vigtigt.

Bly kommer ind i kroppen ved, at vi indånder eller spiser det, og især børn kan påvirkes eksempelvis ved, at det går ud over indlæringen.

For voksne kan det føre til forhøjet blodtryk og nyreskader.

Lægerne understreger, at skytter normalt opholder sig relativ kort på en skydebane, og at risikoen derfor er mindre, end hvis det havde været en arbejdsplads med 8 timers dagligt virke.

Derfor bruges bly i patroner
En patron uden bly er utænkelig indtil videre: Blyet giver tyngde og er derfor vigtig for skuddets præcision. Der har været lavet forsøg med andre materialer uden at det er lykkedes at finde et brugbart alternativ.

Det gør Skydebaneforeningen Danmark
For mange år siden blev der sat fokus på bly på skydebaner. Eksempelvis ved krav om effektive ventilationsanlæg; en ting som er en forudsætning for at få lån og tilskud.

Skydebaneforeningen Danmark har også fået foretaget en pilotundersøgelse på en skydebane, og den viser, at blyet flyttes rundt: Der blev eksempelvis fundet blystøv på kaffekandens håndtag og gulvet i opholdsrummet.

På www.skytten.dk samler vi alle informationer om bly og skydebaner under menupunktet »Skydebaner« i den vandrette menu.

Skydebaneudvalget har også flere andre tiltag undervejs – dem vil du også kunne læse om på www.skytten.dk

Du kan også læse mere i folderen "Bly & skydebaner" - versionen "lav opløsning" er til skærmkig, mens versionen "print" er til at printe ud. 

Se også plakat med at vaske hænder

 

 

Magasinet SKYTTEN

Tilmeld dig Skytten NYT
 



Skytten NYT udkommer 2-4 gange pr. måned

Se alle Skytten NYT

Tilmeld dig nyhedsbrevet om ADHD
 


Se alle FOKUS Nyt

 

Bladet Skytten udkom sidste gang i juni 2013

Se alle bladudgivelser

DGI

Vingsted Skovvej 1 /  7100 Vejle
Tlf. 7940 4040 
www.dgi.dk

Redaktion: Helle Veel

DM 15m riffel og pistol

 

 

Store Skydedag

Bisley Cup 24. maj 2014

Faldmålsstævner

November 2013 - marts 2014