Skytternes ungdomslejr

 

Igen ved dette landsstævne arrangerer Ungdomsudvalget i samarbejde med Ungegruppen en ungdomscamping.
Lejren vil være isoleret fra voksencampingen, så der kan spilles musik for udblæsning alle dage hvor lejren er åben. Ungegruppen vil i løbet af ugen sørge for at der sker forskellige ting i lejrens festtelt.
Her kan nævnes åbning om mandagen kl. 17.00 med live musik som starter kl. 21.00, diverse happenings samt den store festaften med live band om fredagen fra kl. 21 til 01.30
Bag festteltet ”Hesteskoen” har vi adgang til bålpladsen, hvor vi sikkert også vil tilbringe en del tid, idet vi her kan grille vores eget mad, hvis man har lyst til dette.
Selve campingen for ungdommen ligger få meter fra festtelt og bålplads, så man er tæt på hvor alt sker, og det er vist ikk’ så ringe endda.
I ungdomsudvalget håber vi på en stor tilmelding til ungdomscampingen, så vi fremover kan tilbyde denne mulighed.
Det er selvfølgelig tilladt for folk der føler sig unge endnu, at slå et slag forbi lejren og se hvad der foregår, og måske endda deltage i nogle af vores aktiviteter.
Ungdomsudvalget vil i løbet af ugen også lave forskellige aktiviteter. Her kan nævnes hulebyggeri, som foregår fra mandag til lørdag, hvor der er præmieoverrækkelse. Det eneste man skal er at møde op, og lave sit eget hus ”hule” Der vil være materialer til rådighed for at få sit boligbyggeri realiseret.
Om torsdagen, hvor det store landsstævne starter, vil Ungdomsudvalget om eftermiddagen fremstille bolsjer, som man kan tage med til stævnecentrum om aftenen sammen med familien.
 
Alle tiltag som nævnt ovenfor er gratis at deltage i ”ikke camping”, så der er ikke noget at tabe, men til gengæld en masse at vinde – og ikke mindst, så samler vi jo alle på GODE OPLEVELSER!
 
Vel mødt
          UNGDOMSUDVALGET & UNGEGRUPPEN i DDS